Krea, kørsel & kagebagning

Krea, kørsel & kagebagning2019-01-14T10:22:11+00:00
International Bamsedag, 2200Godnathistorier

Krea, kørsel, kagebagning mm.

2200Godnathistorier er altid på udkig efter kreative ildsjæle, artister, rekvisitører, DJ’s, kagebagere, ansigtsmalere mm. som vil hjælpe os med at bringe historierne til live.

Til arrangementet Garn i gaden legede vi fx med garnrester, da vi læste om Alfons og Mille, der binder sløjfer, som fungerer som snublesnore for Alfons’s far.

Til 1001 Nats Eventyr arrangerede vi kamelridning, mavedans, hennamaling, ægte slangetæmmere og persisk musik, da vi til festivalen 48Timer marathon-stafet-oplæste Tusind og en nat.

Til International Bamsedag indsamlede vi bamser til flygtningebørn, lærte at male en bamse, fotograferede bamser til vores findebog, spiste bamsekager, åbnede bamse-hospital og byggede en kæmpe bamsehule, hvor vi læste bamsehistorier højt i.

Til Copenhagen Pride lavede vi børnedag med regnbuekager, regnbuestribede kinder, balloner i alle regnbuens farver, regnbuestriber på fortorvet og højtlæsning af billedbøger med regnbuebørn.

Til litteraturfestivalen KBH Læser, hvor temaet var kærlighed, inviterede vi indenfor på den gamle badeanstalt Sjællandsgade Bad til økologisk vinsmagning, røde canapeer med aphrodisiacs, hyggepianist og højtlæsning af danske, græske og persiske digte om vin og kærlighed.

Til halloween malede vi splatter-ansigtsmaling, skar græskar med grumme grimasser, læste spøgelseshistorier, kastede med kranier, klippede kranier og skeletter ud, ristede skumfidusser, gøglede med ild, optrådte som hekse og troldmænd, drak blod og syede rå grisehjerter sammen. Halloween er en årlig tilbagevendende begivenhed d. 31. oktober, og du melder dig under fanerne i gruppen her.

Som du nok kan fornemme, kan alle dine talenter komme i spil, når vi sammen bringer historiernes univers til live.

1001 Nats Eventyr afholdt af 2200Godnathistorier
1001 Nats Eventyr afholdt af 2200Godnathistorier
1001 Nats Eventyr afholdt af 2200Godnathistorier
Halloween på Den Sorte Plads 2015
Halloween på Den Sorte Plads 2015
Halloween på Den Sorte Plads 2015
International Bamsedag, 2200Godnathistorier
International Bamsedag, 2200Godnathistorier
International Bamsedag, 2200Godnathistorier
International Bamsedag, 2200Godnathistorier