» Mangfoldigheden i Find os fra Nørrebro er ikke blot kontrasten mellem regnbuefamilien og kvinder i burka. Der er unge og gamle mennesker. Der er endda blandet gamle sort/hvide fotos pladespillere og sporvogne ind i det nutidige børneliv « bjarnewandresen.dk
» I børnelitteratur er det meget mor, far og børn med lys hud og blå øjne og bondegårdsdyr, det handler om, og derfor synes jeg, at der har manglet en bog, der afspejler virkeligheden. « Nørrebro/Nordvest Bladet
Kan bogen læses af børn i Thisted? » Bogen kræver ikke forhåndskendskab til Nørrebro, og børn elsker ‘findebøger’, så de er nok ligeglade med, om børn gemmer sig på et værelse på Nørrebro eller i Gedser. Jeg er ret overbevist om, at børn i hele Danmark kan spejle sig i bogen, for alle børn cykler, laver vandkamp, tegner med kridt, danser og leger gemme. Og alle børns voksne synes, at børn roder på deres værelser, så på den måde er det ikke så forskelligt, om man bor på Nørrebro eller i Thisted. « BØRN & UNGE