Støt os & bliv medlem

Støt os & bliv medlem2020-03-10T11:41:09+00:00

Medlemskab af 2200Godnathistorier

Vi mødes for at samle folket om en god historie.

Bliv medlem af 2200Godnathistorier enten via et aktivt medlemskab eller et støttemedlemskab og bliv del af vores frivillige forening for højtlæsere med stor kærlighed til det danske sprog, litteratur og lyttere.

På ydre Nørrebro færdes mange børn og unge ude på tidspunkter, hvor andre hygger hjemme med en godnathistorie. Dem vil vi gerne inddrage i læsefællesskabet, så fra tid til anden møder de os under læselampens skær med en campingvogn fuld af bøger eller på faste dage i beboerhuset.
Vi arrangerer både udendørs højtlæsningsfester på pladser, i parker, på legepladser og til folkekøkkener samt faste månedlige højtlæsninger i boligforeninger med mange nydanskere og på plejehjem for ældre. Mød nogle af vores frivillige højtlæsere her.

Aktivt medlemskab

2200Godnathistorier er en forening af frivillige højtlæsere. Som aktivt medlem bliver man tilknyttet en lokalgruppe, som man læser op sammen med minimum en gang om måneden. Det er også muligt at tegne medlemskab som arrangør eller kunstner og være med til at arrangere vores mange årlige bogfester for demente, børn og barnlige sjæle i 2200 København N.

Som aktivt medlem af gruppen får man tilbudt flere årlige kurser i bl.a. stemmetræning og højtlæsning, inspirationsaftener om litteratur, videns- og erfaringsdeling om målgrupperne: tosprogede børn og demente, sociale aktiviteter som fællesspisning og teaterture og meget andet, som medlemmerne foreslår.
Medlemskabet forudsætter en børneattest.

Hvad koster et aktivt medlemskab?

Kontingentet koster 150 kroner ved indmeldelse og opkræves herefter årligt via de opgivne kortoplysninger til DIbs. Kontingentindbetalingerne gør det dels muligt for foreningen at overholde datasikringen ift. sikring af medlemmernes personlige oplysninger. Dels fungerer indtægterne fra kontingenter som et tilskud til de mange årlige arrangementer, som er gratis for både vores publikum og frivillige at deltage i.

Udmeldelse

Udmeldelse af foreningen sker ved at sende en mail til bestyrelsen og eksekveres førstkommende mandag.

Tegn Aktivt medlemskab

Støttemedlemskab

Som støttemedlem er du med til at støtte vores arbejde for at sprede læseglæde og indlemme flere i et rart læsefællesskab. Dit støttemedlemskab støtter indkøb, indsamling og uddeling af boggaver til børn i udsatte boligområder på ydre Nørrebro.

Hvad koster et støttemedlemskab?

Støttemedlemskabet koster 200 kroner, og er en oplagt gaveidé, da vi sender vores første bogudgivelse Find os fra Nørrebro som medlemsgave.
Som støttemedlem får du ikke yderligere e-mails fra os, men du er hjertelig velkommen til at følge os på Facebook og abonnere på vores begivenheder på siden.

Tegn Støttemedlemskab